Sådan rigger du Finn-S Fish, Finn-S Shad, Shaker og andre softbaits
Baits som Finn-S Fish og Finn-S Shad kan rigges på mange forskellige måder. Her får du et par muligheder.
På jighoved
Hvis du ønsker at fiske Finn-S på et jighoved, er det en fordel at klippe hovedet af softbaiten, da jiggen i forvejen har et hoved. Det ser ganske enkelt mere naturligt ud på den måde. Lunker Citys egne hoveder som eksempelvis LunkerGrip Fin-S Pro Head er udformet med et system der skåner dine baits men holder dem solidt på plads. Desuden passer de perfekt til Shaker og Fin-S Fish – men kan naturligvis bruges til alle jigkroppe.
Inden du klipper i dine baits, holder du jighovedet ned til softbaiten – og måler op, hvor der skal klippes.
Du får nu en perfekt gennemgående silhouet på din bait. Forsyn den eventuelt med en lille Lure Ryder trekrog i bagen, hvis fiskene er forsigtige.
Shaker giver sig selv. Igen matcher profilen perfekt til LunkerGrip Fin-S Pro Head.
Grub passer efter min mening fint på et traditionelt roundhead, der bedre matcher den mere flade fiskeprofil.
På Offset Drop Shot Hook
Dropshot fiskeri er supereffektivt, når fiskene er lokaliseret. Det gælder både når det drejer sig om sandart på søens banker, aborre på skrænterne eller havørred i åens dybe huller. Du kan fiske din agn levende og fristende på den samme plads lige så længe det kræves, for at fisken mister besindelsen.
For at rigge en Finn-S Fish grødesikret gør du sådan:
Alternativt kan du også blot næsekroge agnen med en kortskaftet enkeltkrog ganske som du ville gøre med en agnfisk.
Igen vil en lille trekrog i halen forbedre krogningsevnen.
Skriv et svar