Rapala Glidin’ Rap – slide & glide teknik
Jerkbaits er temperamentfulde bæster. De har ofte helt deres egen personlighed – ganske som de fiskere, der bruger dem. Derfor er der heller ikke nogen opskrift på en jerkbaitteknik, der passer til alle baits.
De fleste bruger dog en indtagning, der er en form for variation over den gode gamle walking-the-dog. Det betyder en rykvis indtagning, der får agnen til at kaste sig fra side til side som en meget dårlig opdraget hund i en tynd snor. Nogle agn kræver korte og hurtige ryk for at gå optimalt. Andre har brug for en slowhand.
Slowhand
Glidin’ Rap fra Rapala er en udpræget slowhand-agn. Den kan nemlig løbe rigtig langt ud til siden på et ryk, hvis du giver den tid til det. Mønsteret bliver derved et blødt ryk og en god lang pause, inden du rykker igen. Dermed sejler Glidin’ Rap nærmest gennem vandet, mens den daler en smule inden næste ryk. Samtidig flasher den sin høje side for en eventuel forfølger. Rapala kalder denne teknik slide & glide.
Blødt stålforfang
Personligt foretrækker jeg at bruge et relativt blødt stålforfang til denne agn, da de stive forfang efter min mening hæmmer de bløde glide bevægelser. Samtidig kan du skifte mellem jerkbaits, woblere og store jigs uden at skulle skifte forfang.
Se Rapalas videoklip om fisketeknik med Glidin’ Rap:
Skriv et svar