Classic Lures – Heddon Bayou Boogie

Classic Lures – Heddon Bayou Boogie

lure0004 Amerikanske Heddon er bedst kendt for old school cool overfladewoblere og poppers som eksempelvis Super Spook, Torpedo, Lucky 13 og mange flere. Men de laver også kunstagn, der er beregnet til det dybere fiskeri.

Bayou Boogie er en klassiker, der har mere end et halvt århundrede på bagen. Med en længde på 5 centimeter og en vægt på 10 gram har den en størrelse, der egner sig fortrinligt til fiskeri efter aborre, sandart og alle former for ørred i fersk- og saltvand. Det er en countdown agn, der kan fiskes i alle vandlag. Vrikker lokkende ved jævn indspinning, men kan også jigges, hvilket giver et mere vildt og uberegneligt bevægelsesmønster.

Den sammentrykte kropsform har masser af flash og med indbyggede raslekugler kaster den fantastisk. De hidsige vibrationer lokker rovfisk både under kastefiskeri og trolling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*