Mr. Heddons første træpløk

Mr. Heddons første træpløk

heddonDer er ikke meget helt nyt under solen. Så selvom jerkbaitfeberen og fiskeriet med de store plugs først for alvor har fænget herhjemme i de seneste årtier, så blev der pustet til de første gløder for mange hundrede år siden. Et af de først dokumenterede kunstagn var af indiansk oprindelse.

Det var en træpløk pyntet med fjer, som blev trukket rykvis gennem overfladen – under kanosejlads på søer og floder. I mine ører lyder det som en fortræffelig jerkbait eller wobler. Vi skal dog lidt længere frem, før de første serieproducerede woblere begyndte at tage form.

En aften i 1898 sad James Heddon, en amerikansk avisudgiver og biavler, ved en opstemmet sø på Dowagiac Creek. Mr. Heddon ventede på en fiskekammerat, og for at fordrive ventetiden, sad han og snittede i en pind, som han havde fundet på bredden. Han havde ingen planer om at lave en kunstagn, det var blot ren terapi. Da han havde snittet en lille træpløk, kastede han den ud i vandet. Allerede inden krusningerne på overfladen havde lagt sig, blev den lille træpløk angrebet af en bass.

Den hændelse fødte en idé i Mr. Heddons hoved, og i 1902 sendte han de første Heddon overfladeagn på markedet. Siden kom navne som South Bend, Pflueger, Arbogast, Paw Paw, Shakespeare og i Skandinavien Rapala og ABU med på woblerbølgen.

Men det hele startede altså en dag ved Dowagiac Creek.

Dette er et lille uddrag fra Quickguiden om Jerkbaitfiskeri. Se mere eller bestil hæftet her…

MR.-James-heddonHeddon-basslogo
Heddon-color

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*