Jigs – Shad med ekstra bid i halen
Store lange shads er rigtig effektive til rovfisk, men når de fiskes på et traditionelt jighoved, kan de være langt op til den opad vendte jigkrog. Når fiskene hugger vildt og voldsomt, giver det sjældent problemer. Men de dage hvor fiskene tager mere forsigtigt, vil du ofte misse en del af de tilbud du får.
Det gælder især under fiskeri efter sløve fisk i koldt vand – og i situationer, hvor fiskene har god tid til at inspicere din agn… eksempelvis under vertical jigging.
Løsningen på det problem er at sætte en stingerkrog længere tilbage på din shad. Du kan bruge en enkeltkrog, men en trekrog er optimal. Trekrogen forbindes med enten jighovedets øje eller dets krog. Forbindelsen kan laves af wire, hard mono, fluorocarbon, fletline eller monofil nylon alt efter hvilke fiskearter, du er på jagt efter.
På illustrationerne her er samlingerne lavet med wireklemmer. Du kan dog også bare binde almindelige knuder – hvis du bruger mono-, flet- eller fluorocarbon.
1. | 2. |
3. | 4. |
Lure Ryder
Mustad Lure Ryder er en superstærk og skarp trekrog med to fremadrettede spidser og en bagudrettet. Bruges som stingerkrog på jigs og softbaits. Især populær til vertical jigging og til at rigge en slamkryper.
Skriv et svar