Børsteorm – biologi for lystfiskere

Børsteorm – biologi for lystfiskere

136a-copy

Udseende

Den største børsteormeart i Danmark kan blive knapt en meter lang, men bliver sjældent mere end 50 centimeter.

De almindeligst forekommende arter er 15-25 centimeter. Farverne spænder fra gul, grøn, brun til iriserende blå, ofte med en rødlig længdestribe.

Hovedet er udstyret med et par udskydelige kæber, der udover at være til nytte under jagten på byttedyr, også kan give en uforsigtig lystfisker et bid, der kan mærkes.

Når de svømmer, foregår det med bugtende slangeagtige bevægelser.

Levevis

Børsteormen tilbringer det meste af sit liv nedgravet i bundens dynd eller sand. Især omkring muslingebanker kan bestanden være stor. Når de alligevel har væsentlig betydning for havørreden, skyldes det, at de ind imellem forlader deres rør i sandet. Der er tre situationer, hvor børsteormene på denne måde blotter sig for deres finnede fjender.

Fødesøgning

De fleste af arterne er rovdyr, som udover at kunne si byttedyr fra sandet, er i stand til at gå aktivt på jagt efter fødeemner på bunden. I hvor stor udstrækning børsteormene benytter denne evne, ved vi faktisk ikke.

Vandringer

Kystzonen er ikke en statisk og uforanderlig størrelse, derfor kan et sted, der synes perfekt for ormene, være aldeles uegnet nogle måneder senere. Når sådanne ændringer sker, kravler børsteormene op af deres rør, og kravler et sted hen, hvor forholdene er bedre. Det er forklaringen på, at forbavsede lystfiskere eksempelvis har fanget havørreder, der var stopfulde af børsteorme i vintermånederne. Under isdækket kan der lokalt opstå iltsvind, og dyrelivet må holde flyttedag. Det samme kan ske under langvarige hedebølger. Mange friske observationer tyder på, at børsteormens vandringer er langt mere almindelige, end vi hidtil har antaget.

Børsteormens nære slægtning, sandormen, foretager lignende vandringer. Fra undersøgelser foretaget i vadehavet, ved vi, at unge sandorme forekommer på meget lavere vand end ældre eksemplarer. Altså flytter de små orme på et eller andet tidspunkt. Det samme gør sig sikkert gældende for børsteormene.

Sandsynligvis foregår der en sådan vandring i efteråret, når det kystnære vand køles ned.

For lystfiskeren og havørreden er det dog svært at forudse disse lejligheder, hvor i mod den årlige sværmning er langt mere sikker og forudsigelig.

Formering

Børsteormen er endnu et af de væsener, der tager sex så alvorligt, at de vil dø for det. En nat i det tidlige forår forlader de bunden for at formere sig. I store stimer svømmer de rundt i den månelyse nat, i en sidste kraftudladning, der ender med et brutalt klimaks. Medens de danser rundt i vandet i ekstatisk rus, revner deres krop ganske enkelt, og kønsprodukterne frigives i vandet. Lystfiskerne kalder det en sværmning, et udtryk vi har overført fra det ferske vands insekter.

Herefter dør ormene, og de sørgelige rester af de ellers så livsglade dyr, kan findes skvulpende i vandkanten næste morgen. Her kan der være så store mængder af døde orme, at velmenende mennesker hvert år kontakter myndighederne i den tro, at der er sket en miljøkatastrofe.

Share
Etiket: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*