Børsteorme – fisketips

Børsteorme – fisketips

Oerred_1 Hold øje med mågerne når du kommer til kysten. De er nemlig bedre til at få øje på børsteormene, end du er. Styrtdykkende måger kan betyde sværmning, men pas på! Hvis der er rigtig mange orme i vandet, gider mågerne ikke lette mellem fangsterne. De bliver ganske simpelt liggende, og plukker ormene op, når de kommer for tæt på overfladen.

Hvis du under vadefiskeri ser små hvide plamager på sandbunden, er det ikke altid mågeklatter. Døde børsteorme driver nemlig tit sammen i små dynger. Det betyder ganske vist, at du er kommet for sent til den helt store sværmning, men havørredens opmærksomhed er stadig fokuseret på børsteormene.

 

 Bombarda, standardflåd eller jigrig

Valget af agn er vigtigt i fiskeriet efter ørreder, der jager børsteorm. Bevægelsesmønsteret synes at have større betydning end størrelsen. Lange flagrende fluer med en langsomt vrikkende gang er ideelle. Det samme er alle ormelignende jigkroppe og softbaits. Den ægte vare fisker naturligvis også fantastisk. Både fluer, plastic worms og rigtige børsteorme kan serveres på spinnegrejet. Brug Eksempelvis Patriot- eller Bombardaflåd eller server ormene under et almindeligt flåd, som eksempelvis Drennan Piker i vægtklasse 6 eller 11 gram. På strømsteder kan du bruge et let jighoved, til at få ormene ned i strømmen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*