Tobis – fakta om et af kystens byttedyr

Tobis – fakta om et af kystens byttedyr

Brugt i under overfladen 3, Kystfiskeri - spin og mede, UO-3
Fishers Book 2009Relevante slægter: Ammodytes og Hyperoplus
Blinket er en halv snes meter ude, da jeg fornemmer – snarere end ser, at noget følger det. Stadig usikker fortsætter jeg indspinningen, og havørreden dukker tydeligt frem i mit synsfelt. Jeg står bomstille og lader blinket falde ned på bunden. Fisken stopper – tøver et øjeblik, drejer rundt og lunter ud igen.

Jeg spænder stangen igennem i kastet, så jeg mærker klingen kurve helt nede i håndtaget. Min gamle multirulle synger højfrekvent, mens det slanke blink flyver ud over vandet igen. Det lander så langt ude, at nedslaget ikke kan skræmme havørreden.

Jeg spinner hurtigt ind det første stykke, derefter mere varieret og lader blinket dumpe ned på sandbunden med få meters mellemrum. Det er en vidunderlig fornemmelse. Havørreden er på vej ud, mit blink på vej ind, og al sandsynlighed taler for, at de er på kollisionskurs. Sveden springer frem i hænderne, og al koncentration ligger helt ude i fingerspidserne. Jeg er sikker på det kommer – alligevel virker det næsten chokerende brutalt, da hjulets håndtag slås ud af fingrene på mig!

Tobisen er et af de bedst kendte, og mest efterlignede byttedyr på kysten.
Utallige lystfiskere har fanget deres første kystørred på et af de 10-15 centimeter lange slanke blink som Tobis og Smelt. Det er ikke så underligt. De efterligner nemlig både byttedyrets udseende, størrelse og bevægelse fortrinligt.

Læs også de øvrige artikler om tobiser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*