Tobisen – som naturlig agn

Tobiser holder gerne til på sand- eller grusbund, og helst på steder med god strøm. De er slanke og lynhurtige svømmere og kan desuden grave sig ned i bundlaget for at søge skjul. Trods det er de ikke hurtige nok, når havørreden jager. Ørrederne elsker tobiser og opsøger derfor ofte de gode lokaliteter. Da der er tale om hurtige byttedyr, jager havørrederne vildt og hugger kontant – ellers får de aldrig fat på en tobis.
En levende tobis serveret under et lille flåd er en sikker agn. Det største problem kan være at fange friske tobiser, når du kommer ud på fiskepladsen – og at holde dem levende i en agnfiskespand eller opbevaringsruse.
I mange tilfælde er en død tobis, fisket enten på en jigkrog eller efter en blybelastning, en lige så sikker metode – og det er lettere at snuppe en håndfuld løsfrosne tobiser i fryseren, end det er at fange levende tobiser før fisketuren. Riggen jigges gennem vandet og får lov til med regelmæssighed at styrtdykke ned mod bundlaget. Det er præcist sådan, en sanseløs rædselsslagen tobis vil skabe sig, når en havørred har bidt sig fast i haserne på den. Det er næsten umuligt at bevæge agnen for hurtigt. Havørreden skal nok fange den. Bifangster af torsk, makrel, sej og store fladfisk som pighvar og slethvar er almindelige.