Bastard fluebinding

sculpin-bastardJeg har haft en del racehunde i mit liv, men de klogeste hunde jeg har haft, har været bastarder. Jeg er mest til labrador, men gerne med lidt andet smidt ind i genbanken. På en eller anden måde lykkes det altid for labradorens rolige gemyt at skinne igennem, uanset om der er en schæfer eller hønsehund indblandet. Og bastarderne… de har som sagt været de bedste hunde.

Nu tænker du sikkert: Så er kæden sgu da hoppet af. Det her er jo et fluefiskesite. Jep, du har fuldstændig ret og jeg skal straks komme til sagens kerne – og nej du skal ikke til at klippe hår af naboens hund.

I den senere tid har jeg eksperimenteret med et koncept, jeg kalder bastard fluebinding. Det handler om at gå videnskabeligt til værks. Så find reagensglaskolberne og bunsenbrænderen frem. Vi skal manipulere lidt med DNA. Vi skal ikke lave et herrefolk. Det er prøvet uden det store held. Vi skal bare lave herrefede fluer, der kombinere det bedste fra flere verdener – og eliminerer klassiske indavlsproblemer som farveblindhed, HD, og væksthæmning.

Sculpin Bastard

Jeg vil gerne præsentere min Sculpin Bastard. Fiskene har taget rigtig godt imod den, og det har naturligvis givet mig blod på tanden. Faktisk så meget, at jeg eksperimenterer med en blodrød variant, der skal hedde Bloody Bastard. Men det vender vi tilbage til.

Sculpin Bastard opstod en aften ved fluebinderbordet. Jeg havde bundet en pæn stak fluer til lagerboksen. De var fordelt på to mønstre, som er mine absolutte favoritstreamers: Wolly Bugger og Muddler Minnow.

Woolly Bugger er i min version som regel bundet med krop af cactus chenille, hale af the real Woolly Bugger marabou og et palmerhackle af bløde fjer fra et saddelskind. Høne er optimalt, men hanesaddel er også ok. Jeg binder ofte denne flue med goldhead eller boobyøjne.

Muddler minnow binder jeg efter originalmønsteret. Det er en fin flue til rigtig mange situationer, men nogle gange kan jeg godt spekulere over, hvor meget liv der egentlig er i en silvertippet egernhale, der er dækket af spættede kalkunfjer. Det er klassisk og smukt, men der er ikke meget liv i det nede i strømmen.

Idéen var at kombinere de to fluer og få det bedste fra to verdener. Muddlerens store hoved, der kunne lave en kraftig bule i overfladen eller skubbe vand dybere i vandsøjlen – med Woolly Bugger’ens flashende krop og pulserende hackle og marabouhale. Yum yum.

Fluen var et hit fra den første fisketur, og jeg var helt ekstatisk. Jeg måtte fortælle resten af verden om den. For en sikkerheds skyld googlede jeg lige kombinationen bugger/muddler og fandt ud af, at der var mange andre fluefiskere ude i verden, der havde fået en idé, der lignede min en del. Det er rigtig svært at lave noget genialt, når man læner sig op af noget rigtigt velprøvet.

Det gør mig ikke spor mindre lykkelig for netop min Sculpin Minnow. Bind dig en håndfuld. Den rykker til alle rovfisk. Det eneste jeg ikke har prøvet endnu er at søsætte den i åen, mens der er opgangsfisk i hullerne. Det gør jeg i løbet af forsommeren og giver dig en melding om resultatet.

 

Krog: Streamerkrog # 2-8

Tråd: Stærk

Hale: Sculpin olive woolly bugger marabou

Krop: Oliven cactus chenille

Kropshackle: Oliven saddelfjer med bløde fibre

Rib: Bindetråden ribbes gennem kropshacklet

Hoved: Naturfarvede kropshår fra hjort

Share
Mærker: , , , , , , ,
Udgivet i Fluefiskeri

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>