Tubes med pels

Det tog lidt tid, før jeg lærte at holde af rørfluen. For en streamerfreak som mig, har den altid været lidt af et stedbarn. Jeg mener… den er for pokker ikke lige så klassisk smuk som en ”rigtig” streamer eller hårvingeflue bundet på en krog. Til gengæld er rørfluen måske den mest fleksible form for flue.

Du kan variere det samme mønster i en evighed, ved at vælge rør, cones, propeller, discs og meget mere. Desuden kan du vælge enkelt, dobbelt eller trekrog alt efter dagsformen. Det er altså cool.

Det var egentlig en artikel, jeg skrev for et års tid siden, der fik mig hooked på rørfluer. Jeg skrev en historie om Micke Lindströms fluer. Jeg havde altid opfattet rørfluen som et forsøg på at oversætte kendte laksefluemønstre til noget lidt mere praktisk og enkelt. Mickes tilgang var helt anderledes. Han bandt dybest set bare nogle lange streamers, der skulle efterligne byttefisk, som ørrederne jagede i hans hjemmevande. At det så tilfældigvis var mest praktisk at gøre det på rør, var lidt af et tilfælde – og havde sikkert mere med affiskningsteknik og krogningsegenskaber at gøre. Min ven Morten lånte mig en kasse fuld af Mickes originale rørfluer til at fotografere. De lange og slanke fluer var på en gang buttsimple, utroligt smukke – og dødsensfarlige på en eller anden udefinerbar måde. Når man stod med en af dem i hånden, fik man næste ondt af fiskene. De virkede mere effektive end en grønlandsk rejetrawler.

Jeg var nødt til at binde nogen selv – og det kunne da kun gå for langsomt. Mine fluer er, i stil med originalerne, primært opbygget af en stripwing af muskrat, mink eller kanin. Mange andre former for skind fungerer også fint. Desuden kombinerer jeg ofte pelsstrimlen med en smule marabou og nogle enkelte flashfibre.