Kystfiskeri – spin og mede – Under overfladen 3

Kystfiskeri – spin og mede – Under overfladen 3

uo3-svenskEn bog i serien Under overfladen

Området, hvor land og hav mødes byder på klart vand, masser af plads, og ro til fordybelse. Og så er der fiskemulihgeder for enhver smag. I denne bog får du en grundig vejledning i valg af kystfiskegrej, masser af fisketips samt et nærportræt af kystens rovfisk og deres byttedyr. Vi ser på de mange forskellige former for kystfiskeri og går i dybden både med naturlige agn og kunstagn.

Følg med på en undervandsrejse gennem brænding, tangskove, ålegræsbælter og langs barske klippekyster på jagt efter kystens havørred, torsk, sej, makreller og mange andre fiskearter.

Bifangster for alle sanser følger med: Duften af saltvand og tang, solbranket hud, lyden af mågeskrig og oplevelsen af nogle af de store havpattedyr som marsvin og sæler – er der altid. Eventyret venter lige derude… ved kysten.

 

Læs om:

Grejvalg: Fastspolehjul, stænger, beklædning, fartøjer.

Spinnefiskeri: Fra UL-grej til kraftig spinneudrustning, blink, jigs og woblere.

Kystmede: Medeudrustning, baitrunner, tackler og naturlige agn.

Surfcasting: Det rigtige udstyr, kasteteknik og fisketips.

Bådfiskeri: Uptide, downtide, pirkefiskeri og trolling light.

Fiskepladserne: Åben sandkyst, klippekyst, moler og havne, tidevandsbiotoper, tangskove, ålegræsbælter, muslingebanker og brakvandsområder.

Fiskene: Havørred, torsk, makrel, hornfisk, fladfisk, multe, havbars og mange flere. Grundig beskrivelse af cirka 30 arter. Biologi, fødvalg, fiskeplads og fisketips til hver art.

 

Udgivelsesår: 2004

Dansk udgave produceret for Aschehoug Dansk Forlag A/S

ISBN: 87-11-16749-1

 

Svensk udgave: Kustnäre fiske – spinn och mete

Norsk udgave: Salte gleder, effektivt sportsfiske i saltvann

 

uo3-norsk