Vinterfiskeri efter rovfisk

bog0863-copy

I vintertiden er fiskenes stofskifte sat på vågeblus. Derfor er det nu vigtigere end nogensinde at fiske langsomt og præsentere agnen lige for næsen af fiskene. Vi ser på nogle af de mest hotte agn til de kolde rovfisk og på de tackler, der serverer agnen i angrebszonen.

Vekselvarme fisk og fiskere

Vintertiden er den stille tid for mange lystfiskere. Den giver ro til at se tilbage på sæsonens sejre og nederlag derude ved vandene – og måske få grejet givet et eftersyn og lidt småreparationer. Måske skal der også nørkles en ny flue og byttes et par seriøse løgnehistorier med fiskekammeraterne. Lystfiskeren afpasser sit aktivitetsniveau med fiskenes stofskifte – det går ligesom ikke så hurtigt.

Efter en tid med indelivet går det som regel op for de fleste af os, at vi trods alt ikke er vekselvarme, og ikke har noget biologisk forudsætning eller undskyldning for at tilbringe så megen tid på vores flade røv. Og da der er masser af rovfisk, der venter derude, er der et job der må gøres. Hvordan vi skal gribe opgaven an, er lagt i vejrgudernes hænder.

Vinteren  i Danmark kan opvise alt fra snestorm og tilfrosne vande til forårsvejr i utide. Hvis vinteren strenger sig an og lægger låg på søerne, må vi ud med isbor og pimpelstang. Det kan du læse om andetsteds her på sitet.  I denne artikel satser vi frejdigt på at vandene er isfri, i det mindste vandløbene.

Vælg dine mål

Jeg har valgt at koncentrere energien om fiskeri efter aborre, gedde og sandart. Vær opmærksom på at de flere steder deler biotop med ørreden, som i mange tilfælde lokalt er fredet indtil den 1. marts. Der findes dog masser af vandløb og søer, hvor problemet ikke er aktuelt.

jb-21-4-copyVælg jagtrevir

Måske har du et favoritvand i tankerne? Hvis ikke, så er et topografisk atlas eller Google Maps et godt sted at starte eftersøgningen. Led efter de brede langsomt strømmende vandløb, som kendetegnes af brede ådale. Helt ideelt er det, hvis du kan finde et langsomtflydende vandløb, der brydes op af søer, forgrenede sideløb og kanaler og munder ud i et brakvandsområde.

Gudenåens mellemste og nedre løb er et eksempel på et vandløb, der kunne være gravet af en fanatisk gedde-,/aborre-/sandartfisker – og der er mange andre at vælge i mellem. Har du fundet et område, der virker spændende kan du skaffe et mere detaljeret kort, og lave finplanlægningen. De tre fisk vi har udset os er alle rovfisk, med en forkærlighed for at spise andre fisk. Sandart og aborre tager også mindre byttedyr, som eksempelvis større vandinsekter, orme, igler.

Strukturer

Alle tre fisk foretrækker i vandløbene at stå nær bunden eller andre former for strømlæ, primært for at spare på energien – men også for at stå i skjul for eventuelle fjender og byttedyr. Amerikanerne har et udmærket ord: Structure, som dækker de mange forskellige “ting” i vandet, som kan yde skjul og læ for fiskene. Det kan være store sten på bunden af vandløbet, et stenrev ud fra stranden i søen, muslingebanker (dam- og flodmuslinger), træer der er væltet ud i vandet, grødebanker, rørskove og lignende. I mangel af bedre, vil jeg bruge fordanskningen strukturer for alle disse pladser. Strukturer under vandet har yderligere den fordel, set med rovfiskenes øjne, at de koncentrerer byttefiskene.

Stofskifte og aktivitet

Vi har allerede set på fiskenes nedsatte aktivitet. De store rovfisk kan dårligt tillade sig at lave fejltagelser. Et angreb på en byttefisk som slår fejl, kan koste dyre energireserver. Det betyder selvfølgelig ikke at gammelgeddens mund er lukket med syv segl i flere måneder. En stor fisk har behov for et vist energitilskud for at overleve, og byder en lækker og let mundfuld sig til, har rovfisken slet ikke råd til at sige nej. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart at det vigtigste ikke er, om du fisker med en geddestreamer, en ambulancefarvet Rapalawobler eller en død skalle. Det eneste der virkelig kan afgøre tingene til din fordel, er evnen til at præsentere din agn så nær på fiskens standplads som overhovedet muligt. At nogle agn og tackler så løser denne opgave bedre end andre er en anden sag. Den vender vi tilbage til om lidt.

Regel nummer 1 under vinterfiskeri er: Fisk langsomt. Fisker du med jig så lad ofte agnen ligge helt stille på bunden. Selv den mindste strøm vil få jighalen til at vifte forførisk. Både jigs og agnfisk kan desuden afgive duftstoffer til vandet. Giv fiskene tid til at følge duftsporet. Når du bevæger agnen hen over bunden, så flyt kun stangspidsen (og dermed agnen) 10 til 25 centimeter af gangen. Fisk så langsomt som du kan, og giver det intet resultat så sæt farten ned (øhh).

Vælg våben og fisketeknikker

Vi skal altså vælge agn, som har en vis lighed med de naturlige fødeemner, som farvemæssigt godt må have ekstra gennemslagskraft i det ofte farvede vintervand og som kan fiskes helt nede på eller lige over bunden og andre strukturer i vandet. Samtidigt skal de kunne virke livlige og lokkende ved meget langsom indtagning.

jig-copyJigs

er universalagn, der opfylder alle disse krav. De fås i et væld af farver, former og størrelser. Adskillige af dem er peppet op med duft- og smagstoffer, som yderligere skærper appetitten i den kolde tid. Det tunge hoved holder agnen ned på bunden, hvor den gør mest gavn – og udsender lokkende lyde, når jiggen banker i bunden eller mod sten. Den opadvandte krogspids gør jiggen nogenlunde grødesikret. På blød bund med mange døde plantedele, samler jighovedet dog hurtigt snask omkring linefæstet, og mister sin effekt. En løsning på det problem er at anvende et flydende jighoved i kombination med en belastning.

Woblere

er perfekte 3D efterligninger af fiskenes naturlige byttefisk. Til fiskeri helt nede på bunden af de vinterkolde vandløb og søer er de flydende woblere paradoksalt nok det bedste valg. Med en rig bestående af en belastning, en svirvel og et kort forfang ud til wobleren, har vi igen en bundsøgende men næsten grødesikret løsning. Alternativt kan du affiske hele vandsøjlen med en synkende eller suspending wobler eller jerk-bait.

Naturlige agn

ligner af gode grunde det de skal. Desuden har de duft og smag at gøre godt med. Levende eller døde agnfisk kan serveres på de samme tackler som nævnt ved de flydende woblere. Det kan dog være en fordel at bruge døde agnfisk, som eventuelt er gjort “flydende” ved at montere en lille flydende kugle på tacklet. Brug gerne en flydekugle i hidsige farver, for at påkalde ekstra opmærksomhed.

Prøv også kombinationen af en roterende spinner og en agnfisk eller en stor regnorm. Den sidste kombination er særlig tiltænkt aborre og i et vist omfang sandart.

Vær opportunistisk – det er rovfiskene

Lad vær med at gro helt fast i ideen om den dybe affiskning, især hvis vejret viser sig fra sin milde side. Gedden er en opportunistisk jæger, og reagerer lynhurtigt på byttefiskenes bevægelser. En stille vinterdag, hvor solen bager på de lavvandede bugter og vige, kan småfiskene trække helt op på disse flats. Sker det er gedden lige i nærheden. Sandart og aborrer kan også reagere på pludselige vandringer af byttefisk – dog sjældendt så udpræget som gedden.

Forfang

Brug stål- Fluocarbon- eller Hard Mono forfang hvis du satser hårdt på gedde. Til sandart er et monofilforfang (0,30 – 0,40 tilstrækkeligt). Til aborrefiskeri er forfang unødvendigt. Fisker du i et vandløb eller en sø, hvor alle tre arter forekommer, må du indgå et kompromis, eller acceptere at du får færre chancer for fangst af aborre og sandart, hvis du vælger at helgardere med et geddeforfang.

Fredningstider

Gedde er fredet i april måned

Aborre har flere steder i landet lokale fredningstider i forårsmånederne.

Share
Mærker: , , ,
Udgivet i Spinnefiskeri

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>