Foam muddlers – også i små størrelser
Hvis du fisker meget med muddlers, og det gør de fleste af os i sommernatten, så kender du sikkert både deres fordele og ulemper. En hjortehårsmuddler er en ting af stor skønhed, problemet kan bare være, at den mister opdriften efter nogen tid i vandet. I nogle tilfælde er det ikke noget problem. I visse tilfælde kan det være en fordel.
Der er dog situationer, hvor du har brug for at lade fluen blive deroppe, hvor den trækker striber og buler i overfladen – og bliver ved med at gøre det… kast efter kast.
Når det drejer sig om store geddefluer er løsningen, at købe færdige popperhoveder i skum. De bevarer deres opdrift til den bitre ende, hvilket vil sige, til de er tygget i stykker. Der findes også små popperhoveder, men jeg har ikke rigtigt fundet nogen, der passer til små streamers i størrelserne 8 – 14.
En af løsningerne er at bruge færdige booby øjne. De fås i et stort udvalg af størrelser og er timeglasformede og klar til brug. Men hvis du nu har lyst til at binde noget, der ligner en traditionel muddler, må du i gang med kniv og en smule sandpapir.
Jeg bruger færdige booby øjne i de store størrelser. Sådan et par øjne kan nemlig blive til to små foam muddlerhoveder. Nu kan jeg supplere mine hjortehårsmuddlers med foamfætre, der bliver ved med at stribe, bule og plaske. Det er meget enkelt. Du gør bare sådan her.
Skriv et svar